" TA' DET SOM EN MAND, FRUE ! "

'DVD kan købes over nettet. Under filmens ‘ ekstramateriale kan ses et nyt interview med ophavskvinderne om baggrund og oplevelser i forbindelse med filmen.
 

HANDLINGEN
 

l976 – spillefilm 90 min. Komedie om en hjemmegående, midaldrende kvinde, Ellen, spillet af  Tove Maes.

I historien burde Ellen have fået en depression, i stedet får hun en vision. Midt i  filmen oplever Ellen at befinde sig i en ’ omvendt verden’, hvor kvindekønnet pludselig har den økonomiske magt og de kønsroller mænd har. Vi følger f.eks. Ellens klassekammerat, nu kvindelig overlæge, der tager på og groft udnytter de små lækre mandlige sygeplejersker, en midaldrende kontormand på Ellens chefkontor læser om mænds glødende romantiske kærlighed i ’ Romanbladet’, en hjemmegående ’ husfar’ limer ekstra hårpragt på brystet og køber frækt undertøj for at holde på sin arkitektkone, i TV ser Ellen et interview med det eneste mandlige medlem af folketinget, han bliver kun spurgt om , hvordan han med det arbejde dog kan være en god far? om han ikke har dårlig samvittighed? Jamen, forsvarer han sig, vi har jo ung dreng i huset og min kone bakker mig helt op – og mange andre situationer i denne ’omvendte verden’. 

Filmen vakte international opmærksomhed og blev derudover en stor kommerciel succes både herhjemme og over det meste af Europa. Er derudover vist i USA , Canada , Japan – over 25 festivaler, modtaget priser – herunder PH prisen.

Manus, instruktion og producent sammen med Li Vilstrup og Mette Knudsen. Producent: Røde Søster

 
FEMØLEJREN
 

Vi , Mette Knudsen, Li Vilstrup og jeg selv, indførte -  foruden at skrive manus, instruere og være producenter (Røde Søster) på filmen - vist nok verdens første kvindelige filmhold - foruden ligeløn.

Vi tre havde mødt hinanden på Femølejren (Rødstrømpebevægelsens ø-lejr udelukkende for kvinder) og undrede os over, at der ikke var en eneste kvinde med over 4o år.

Det ville vi gerne gøre noget ved, så vi talte om at lave en bog om midaldrende kvinders situation, men erkendte at en bog med det emne nok ikke ville få ret mange læsere. Hvad så med en dokumentarfilm? Det ville nok blive det samme. Nej, fandt vi ud af, vi skal da lave en spillefilm -  i farver (det var dengang!) med masser af dejlige mænd!
 

70’ERNE -  FÆLLESSKAB , FRIGØRELSE AF KREATIVITET
 

7o’ernes Danmark blomstrede med ideer, visioner og eksperimenter, ikke mindst i kvindebevægelsen. Hvor vi tre sikkert hver især ville have veget tilbage for at påtage os ansvaret for noget så krævende som en spillefilm, (jeg havde slet ingen filmerfaring, Mette og Li havde noget), fik vi med ‘ Ta’ det som en mand, Frue’ uanede kræfter forærende af den kollektive energy og fælleskabsfølelse, der blomsterede i tiden. Sjældent har jeg grinet så meget så mange dage i træk, som da vi tre skrev manuskriptet sammen.

Mange sten kom senere I forløbet på tværs for filmens virkeliggørelse, det slog os ikke ud. Til de mere uskyldige chikaner hørte, at vi blev udråbt til ‘ nonnefilm’ ( på trods af at vi tilsammen næppe kunne præstere en jomfru). Mere alvorligt: på grund af Filminstituttets historisk set nok laveste støtte til en spillefilm nogensinde manglede vi flere hundredetusinde kroner for at kunne stille en laboratoriekredit. Laboratoriets fremkaldelse af filmen var selvsagt en forudsætning for at den kunne færdiggøres.

Her fik vi hjælp fra Plumpfonden og mange andre gode kræfter, der resulterede i at en lang række enkeltpersoner, der sympatiserede med ideen hver kautionerede for et par tusinde kroner -  tilsammen nåede beløbet op på laboratoriekreditten. 

Ligeledes fik vi afgørende hjælp fra mange sider, bl.a. vores venner og venners venner, der mødte op til optagelser, hvor der skulle bruges statister. F.eks. i scenen, hvor den kvindelige overlæge ( spillet af Berthe Quistgård) tager sin meget yngre sygeplejerske ven med til natligt strip-show. En sort ‘cowboy’ ( Dough Crutchfield, en fremragende danser) stripper sin cowboyhat, tigerbluse og stramme bukser af på scenen, mens vi ser, at publikum mest består af begejstrede optændte midaldrende kvinder i følgeskab med unge mænd, der keder sig grumt.
 

FILMENS VIDERE FORLØB – BIOGRAFUDLEJNING  OG N.Y. FILMFESTIVALEN
 

En feministisk komedie om en deprimeret midaldrende husmor? Hvem skulle have troet den kunne få et øje i biografen? Den danske udlejer ville kun sætte den op en dag i sin biograf, og kun, understregde han, fordi det trods alt var en dansk film. Han syntes filmen var elendig og foreslog os at klippe slutningen af. Hvad er så en god film, synes du? spurgte vi ham. En, der tjener penge! lød svaret. Dagen efter blev hans biograf kimet ned, senere var der udsolgt i biografer over hele landet, hvor filmen kørte i månedsvis. Nogen tid senere spurgte vi udlejeren, om han syntes det pludselig var blevet en god film? Det syntes han - uden gnist af ironi. 

Filmen blev vist for fulde huse ikke kun i Danmark, men også i Skandinavien og over det meste af Europa, i Tyskland fik vi et telegram om at den havde reddet selskabet p. gr. af de mange biografudlejninger, desuden blev den vist på utallige festivaler, herunder Berlin og N.Y. I sidstnævnte by fik vi stjålet vores filmkopi.

Senere viste det sig, at ‘Ta’ et som en mand,Frue!’ s ide, mange replikker, herunder slutreplikken i  flmen, året efter dukkede  op i en tandløs version i Hollywoodfilmen: ‘Ni til Syv ‘med bla. Dolly Parton. Desværre havde vi ikke råd til at anlægge retssag i USA, det kunne måske have financieret en ny film.
 

LONDON FILMFESTIVAL 2013
 

I forbindelse med London Filmfestival blev jeg inviteret til et særarrangement d. 8 Marts med oplæg og visning af filmen. Da den jo er lavet for snart 4o år siden, kører klipningen meget langsommere end i dag, jeg var derfor lidt nervøs for modtagelsen. Det havde jeg ikke behøvet at være. Der var høj latter undervejs under  filmens pointer. En kvinde rejste sig efter visningen og udbrød: ’ Ja, der er ved gud ikke meget der har ændret sig siden!’.

Publikum var blandet, både hvad angår alder og køn, til min overraskelse var en hel del unge og yngre mænd også mødt op. Et par af disse udtalte sig så indsigtsfuldt og progressivt om kønsroller, at det var lige til at blive glad over. Jeg fik også sagt, at jeg syntes noget vældig vigtigt faktisk havde ændret sig, nemlig at unge fædre nu kan gå med en barnevogn, kan trøste og skifte spædbørn, noget der var utænkeligt i min barndom. Det vækker håb for fremtiden på mange niveauer.
 

ANMELDELSER
 

‘ Filmen vakte ligefrem fuore. Skønt der var fuldstændig udsolgt i biografens 1500 pladser, krævede folk at komme ind og satte sig på gulvet. Publikum morende sig kosteligt, brød ud i klapslaver og skreg gentagne gange af begejstring.’

                   Politiken, Berlin Film Festival.

’I sandhed en fremragende film’ 

Spare Rib, England

 

’ Når heltinden kaster sig ud i fantasier om kønsrollernes ombytning går virkeligheden besærk!’  

San Francisco Cronicle, USA 
 

 ’Det er ædende morsomt’

B.T.
 

’Venner, denne film skal I se – det er længe siden jeg har moret mig så kosteligt!’

Tove Ditlevsen, Politiken