'Veras historie’ SFC, DR, 1984 4o min. Producent tidligere Finn Clausen, idag Elisabeth Rygård. 2010 blev filmen udgivet på DVD på Sohns Forlag, vist ved mange arrangementer m. foredrag.
KVINDER USYNLIGGØRES I HISTORIEN
Filmen er et portræt af Vera Vang, aktiv i modstandskampen under Anden Verdenskrig. ‘ Veras historie ‘ udgør et sjældent, på én gang underfundigt, tragisk og informationsmættet vidnesbyrd om den danske modstandskamps vilkår – set fra en deltagende kvindes perspektiv.
En folkelig
modstandsbevægelse forudsætter, modsat organiseret krig, kvinder der kan
skjule sabotører, skaffe mad, køre med våben, beskeder mv og som vil risikere
dødsstraf. Men 99, 9% af beskrivelserne i bøger og film ‘ glemmer’ kvindernes
indsats. Med filmen ‘ Veras historie ’ får man ikke kun et indblik i en enkelt
kvindes modstandsarbejde. Vi får også brikker til at danne os et mindre
fordrejet billede af Danmarks retstilstande og historie før og under Anden
Verdenskrig end det vi oftest
præsenteres for.
VERA SOM FORTÆLLER
Vera er en eminent fortæller,
vittig, fræk og underfunding.
Hun beskriver for eksempel følgende situation fra starten af besættelsen, hvor
hun ser et stort opløb på Kgs.
Nytorv med nazistiske
officerer til hest:
' Jeg står og ser på dem … en
af dem har sådan nogle gode deller i nakken,
og da damen ved siden af mig ser
ret så sympatisk ud ,siger jeg højt:
‘Jeg synes røvhullet sidder lidt højt oppe på den hest, gør det ikke? ‘
Men i det samme er der en betjent,
der griber mig og spørger ret så brysk:
'Hvad var det De sagde?' Så svarer jeg :' Jamen jeg er fra landet, så det kan
jeg se!… Det er rigtigt! ' Kan De bare se at komme væk', siger han.
Men siden, da jeg kom ind i
modstandsarbejdet, holdt jeg mig jo langt væk fra den slags barnagtigheder.
Der gjaldt det om
at være så usynlig som muligt.'
DANMARK I 30’ERNE, FATTIGDOMMEN
Filmen viser - foruden fortællingen
om Veras år i modstandskampen - noget af Danmarkshistorien for de fattigeste i
193o’erne, sjældent fortalt på film.
Vera stammer fra en familie i Faxe med 12 børn, hvor hendes far var skomager.
Vera: ' Efter nummer tolv sagde mor til far: ' Da du ikke vil sørge for at jeg ikke får flere, så vil jeg!' Så lukkede hun soveværelsesdøren. Det var effektivt!'
Som ung bliver Vera sendt ud og tjene hos bønderne, der sulter hende. Hun må stå bag stalddøren og drikke kalvenes tynde mælk i smug. Da hendes menstruationer stopper p.gr. af underernæring, siger konen i huset til hende:
'Hvis du skal have en lille, så
er det ud!
' Jamen, siger jeg,
jeg har aldrig været sammen
med en mand.' Men som hun ku' bande, så skulle jeg
have et barn….'
GRUNDLOVSSTRIDIGE
ARRESTATIONER AF SPANIENSFRIVILLIGE OG KOMMUNISTER
Vera tager springet til København, hun bliver syerske og bliver hurtigt politisk engageret, da den spanske borgerkrig udspiller sig i al sin gru. Mange af Veras venner tager af sted for at støtte republikken i kampen mod Franco og Hitlers overlegne styrker. Senere forelsker Vera sig i Thor til et fagforeningsbal.
Da Thor arresteres går Vera ind i BOPA, (den vigtige socialistiske del af modstandsbevægelsen, der stod for langt den mest omfattende og effektive fabriks- og jernbanesabotage bl.a. Burmeister& Wain, Riffelsyndikatet og og meget andet) Thor arresteres af to danske betjente, fordi han er kommunist og fagforeningsmand og - mod grundloven - står opført på det danske politis hemmelige lister. Gestapo havde bedt om at få udleveret 100 navne, det danske politi udleverede over 400, heriblandt mange Spaniensfrivillige, der uden dom tidligere var blevet smidt i fængsel, da de nåede den danske grænse - efter at have kæmpet for demokratiet i Spanien.
Thor bliver sendt i Kz lejr og
dør kun en dag efter hjemkomsten med de hvide busser, samme dag som befrielsen
af Danmark.
DER VAR DØDSTRAF
FOR AT HUSE SABOTØRER
Trods dødsstraf huser Vera gennem hele krigen sabotører, gemmer våben, skaffer husly og mad til sabotørerne (uden om rationeringsmærker) – her har hun lige afleveret en sabotørs frakke til rensning:
'Så klapper damen sådan hen ad den og fisker så en håndgranat op af lommen! Hvad er dog det?' spørger hun. Jeg siger: Det er da bare en håndgranat, kan De ikke se det? hvorpå jeg lægger den op i min taske og forsvinder i en vis fart…'
Senere en situation, hvor hun og hendes søster sidder ved bordet og laver cyankaliumpiller, som de kan tage, hvis de ikke kan klare Gestapos tortur.
' Så foreslår min bror, om vi
ikke skal afprøve en af dem på hunden? Jeg
siger, er du blevet vanvittig?
Så kunne naboerne da først
finde ud af hvad vi er for nogle…'
BYRÅDET FEJRER SIG
SELV
Da Rønne byråd nogle år efter krigen vil sætte et mindesmærke for Thor, der var født i Rønne, bliver Vera inviteret til afsløringen af mindesmærket. Bagefter tager en gammel ven Vera under armen:
‘ Skal vi to så ikke sidde sammen ved middagen, Vera? spørger han. ’ Jamen’, siger jeg,’ jeg er ikke inviteret!’ ‘ Så skal jeg heller ikke nyde noget’, siger vennen.’
Mens byens spidser fejrede sig selv kunne Vera tage båden hjem til København igen.
ANMELDELSE:
’ Veras Historie’ vækker stærke følelser, selv om fortællingen i hele sin tone er så beskeden,stilfærdig og umiddelbar. Filmen er dybt bevægende. Og selv humoren lever i præcise øjebliksbilleder midt i alvoren … Det enestående ved Rygårds portræt er, at de eneste direkte, nutidige udsagn kommer fra den ældre Vera i hendes tilbageblik, lige så stilfærdigt og roligt hun fremtræder, lige så konkrete, bidende, rørende er hendes udsagn.’
KULTUR, Arbejderen Nov 2010"
Vera Vang og Elisabeth Rygård under optagelserne
