Filmen kan købes på nettet og i flg. butikker på DVD.
Den kan lånes på bibliotekerne på video.
DBC – medier sælger filmen på DVD og video – plus hefterne-  til undervisningsbrug: lr@dbc.dk

Brochuren til dvd'en
 

Filmen kan købes på nettet på følgende sites:
www.dvdoo.dk
www.cdon.com
www.moviezoo.dk  
www.saxo.com  
 

I butikkerne:

Fona i Ballerup
Stereo Studio i Ålborg
Fona i Rødovre
Grønland
Fona i Nykøbing Falster
Bogcentralen i Horsens
Cinematekets butik
DVD-City i København K
Filmkæden i København NV
Ordrup Boghandel i Charlottenlund
Bog og Idé i Næstved
Casablanca Records i København Ø
Filmkæden i Roskilde
TP Musik i Rødovre
PH Distribution

   Filmens hovedperson Osman besøger sin gamle far, der også har boet i Danmark i mange år. Men nu ønsker faderen pludseligt, at de skal rejse tilbage til Tyrkiet for at bygge huset færdigt - det hus de forlod dengang, de rejste til Danmark. Det ønsker Osman ikke! Far og søn kommer op at skændes,  og i eet nu hvirvles Osman tilbage til de begivenheder, han oplevede i sin barndoms landsby i Tyrkiet.
   Hvad  skete der for hans familie -  og for ham selv ?

   Filmens temaer er inspireret af  det poetiske univers, der udfolder sig i folkekulturens billeder
og rytmer. Som filmens troubadour Asik synger :

   Asik åbner hermed for eet af filmens hovedtemaer : den evigt strømmende energi -  kærlighed.
Den kan man kun mærke i stilheden, når man lytter, fortæller troubadouren drengen Osman,
der gerne vil lære Asik’s sange.
   Et andet tema i filmen er Osman’s oplevelse af skæbnerne omkring ham. Oplevelser, det er
forbudt at tale om, de hemmelige rum og drømme –  sammen væver de deres mønstre ind i
familiens historie – og i Osman’s egen.

    Syv år er der gået fra ideen til filmen opstod og til den nu foreligger i færdig form. Filmens
historie er delvist baseret på nogle af musikeren Yükel Isik’s barndomserindringer.Filmmusikken
er skabt af Mazlum Cimen, som også spiller den lille dreng Osman’s far i historien.Sangene er
skrevet af den nu afdøde digter Asik Veysel,der er en legende i Tyrkiet.
   " Asik"  betyder troubadour eller mester. Asik er en titel inden for alvitterne, et religiøst
mindretal, der udgør ca. en femtedel  af Tyrkiets muslimer. Alevitterne bruger ikke moskeer,
de mener Gud kan tilbedes overalt, de anser mænd og kvinder for lige, og de fejrer livet med
sang og dans. Alevitterne er inspireret af sufismen, en mystisk gren inden for islam - der på linje med kristne mystikere ikke underlægger sig en kirkelig dogmatik.
   Digteren Rumi, der levede i Konya i 14ootallet var grundlægger af en sufikultur; hans digte udtrykker erfaringen med hans oplevelse af, hvad der er virkeligt  og hvad der ikke er: 

" Beyond the right-doing and wrong-doing
  there is a field
  I will meet you there". 

MINE BEMÆRKNINGER. 

   "Da jeg første gang besøgte Tyrkiet blev jeg  meget overrasket over at opdage, at Tyrkiet var så  mangfoldigt – herunder at islam som religion og livsfilosofi  udfolder sig så vidt forskelligt. Tyrkiets historie rækker tilbage til mytisk tid, de  mange forskellige kulturer med deres lyrik, musik og filosofi giver ekkoer fra den store smeltedigel landet har rummet gennem tiderne og op til  idag.
    Meget af det, vi kalder"græsk" og "romersk" bygger på  en fælles kulturarv, som stammer fra  Østens og Ægyptens civilisationer.
   Jo mere jeg så  og oplevede i dette store og komplekse land, des mere fik jeg lyst til at bygge en filmhistorie op, der måske kunne give nogle af disse billeder og landskaber videre.
    Som jeg oplever det, kan poesiens univers åbne for en anden slags erfaringer. Erfaringer, som udspringer af intuition og sansning i andre  lag af eksistensen end det rationelle.
   Humor, poesi og visdom har til alle tider inspireret mennesker til at skabe broer. Igennem filmens udtryk  har det været mit håb
at kunne bane en sti  til  det rum, vi alle deler på  livets rejse."                                                                                 

                                                                           Elisabeth Rygård, 2oo2

____________________________________________________

Anmeldelser  af " Omfavn mig Måne" 

Under overskriften :"Den åbne søgen" skrev journalist Pernille
Bramming i "Weekendavisen" en helsides artikel d. 7-13 Juni 2ooo
bl.a.:

"Først er der musikken. Tyrkisk musik med fløjter og
slagtøj, der kalder og bevæger. Den vælder frem og fylder
hele filmlærredet. Så er der sangene, den skønneste poesi.
Og ud af dem træder personerne og opfører deres historie
kaldet " Omfavn mig måne". (...)"

"I Vesten bliver vi konstant bombarderet med billeder af
det, der mangler i andre kulturer - og så er resten tavshed
Vi går glip af meget, fordi det forbliver usynligt, hvad
de har at give os. Jeg har bare lyst til at sige: Kom !
Kom og se, hør og mærk!" siger filmens instruktør Elisabeth
Rygård, der har kæmpet i 7 år for at lave
"Omfavn mig måne". (...) 

"Osman har forbud mod at besøge sin bedstefar, fordi han
bagvasker faderen, men kan alligevel ikke holde sig væk.
Bedstefaderen er muezzin i den lokale moske, hvor han
kalder til bøn og prædiker en dogmatisk islam, der går
hånd i hånd med hans stivsindethed."Du skal aldrig stole
på nogen. Alle er altid ude på at snyde dig", belærer han
sønnesønnen.

Men der er også bedstefaderens modpol, "Asik", landsbyens
elskede, gamle troubadour, der spiller saz, synger poesi
og kærlighedssange og har en meget åben og fri fortolkning
af islam - snarere en livsfilosofi i sufi-traditionen.
(....)Asik spilles af Kul Hasan Gören,der spiller sig selv:
som musiker og digter viderefører han den asik-tradition,
der er en del af alevitkulturen i Tyrkiet.(...) Filmens
helt fantastiske musik er skrevet  af Mazlum Cimen, mens
sangene er skrevet  af den vidt berømte digter,Asik Veysel" 

"Musikken og poesien skaber et rum for sjælen at være i, et rum for et  andet lag af eksistensen end de mere dagsaktuelle problemstillinger. Asik Veysels poesi er forbundet med sufismen i Tyrkiet. Det er mystikkens vej og  den findes inden for alle religioner. Jeg  ser mystikken som en bestemt vej at gå, en indre vej, hvor mystikerne ikke "tror", men ved, at det guddommelige er i os som mennesker  og i tilværelsen. Inden for kristendommen er der Mester Eckerhardt, Hildegard von Bingen og mange andre,Kristus ikke at forglemme.Jeg blev meget overrasket, da jeg læste det forkastede Thomas-Evangelium, som Søren Giversen har oversat. Det var som at læse en sufi - eller zenmesters vidsomsord." siger Elisabeth Rygård.(...) 

Noget af det fineste ved "Omfavn mig måne" er, at filmen opløser skelet mellem "dem" og "os" på den eneste måde det kan gøres på :ved at lade mennesker være mennesker og træde frem på lærredet i al deres mangfoldighed. " På det punkt er det en meget politisk film," siger Elisabeth Rygård.(...) 

Det tyrkiske gør filmen til en æstetisk oplevelse.Man kan med bankende pigehjerte erklære, at Gürol Güngör, der spiller den voksne Osman, må være Tyrkiets svar på Omar Sharif som ung; han er gudeskøn.Og man kan love husarerne,at Sepnem Kocatürk, der spiller Osmans mor, er gudesmuk.

Men sproget ! Sproget er ren musik i sig selv.( ...) 

Der er højt til himlen, menneskene er så små, når de vandrer af sted, og ens egen eksistentielle spørgsmål flyver gennem ens hoved i samme øjeblik, som fløjten sættes til munden eller livsfilosofien synges ud som poesi oppe på lærredet.(...) 

Så Elisabeth Rygård fortæller en historie vi efter 4o år med tyrkiske indvandrere burde kende til hudløshed.Det gør vi bare overhovedet ikke. Jøsses. Måtte hele Danmarks befolkning valfarte ind og se "Omfavn mig måne". 

                                                                                        Pernille Bramming.
 

____________________________________________________

I "FILMGUIDEN "skriver Claus Hesselberg Juni/Juli 2oo2

under overskriften "Alle mennesker har en historie"...og instruktøren Elisabeth Rygård har lavet en fremragende spillefilm om tyrkiske mennesker : 

"Den danske vinkel er Elisabeth Rygård, delvis filmholdet, men ellers er det en tyrkisk film indspillet i Tyrkiet og med (fremragende) tyrkiske skuespillere.

Og dog. Rammen er Danmark i dag.(...) Det er en klassisk, smuk erindrings-historie, dramatisk og humoristisk, beskrevet i et flydende, elegant tempo med præcise personskildringer(...) Skuespillerne er i veloplagt topform placeret hos stjerner, som endnu ikke har lyst på vores himmelstrøg. Det gør de så nu.

Det skal understreges at "Omfavn mig måne" ikke er en dogmefilm, et politisk film-dokument om indvandrere eller en romantiseret hyldest til Tyrkiet.Det er tværtimod en herlig film om en dreng og hans omkring-levende familie og mennesker i en brydningstid."              
                                                                                                                                                      

                                                                                                                                                  Claus Hesselberg