Poesi
"Skrøbelige Rejser" - digtsamling
" Den unikke guide " - digtsamling
____________________________________
"Skrøbelige Rejser"
- digtsamling
1994
- Forlaget Vindrose.
Digte: Elisabeth Rygård
- Billeder : Søs Brysch
Her gengives 3 digte fra bogen og et maleri.
DAGENS LYS
Med at for
smalle bånd
målte jeg
min fortids skygger.
Til mit lands
skrøbelige
provinser
meldte ingen
gæst
sin ankomst
hurtigere
end månens gudinde
Astarte
tilhyllet
og uden følge.
Med sit
glimtende
segl
løftet i mørket
skar hun
hver en frostsveden busk
fra horisontens
linje.
Siden blev
erindringens
rødder
farvet af
glemsel
som et tæppe af perlemor
vævet i
gamle floders
vand.
På den første dag
hvor dine hænder
tager kniven
der trækker isfuglene
gennem hjertets bankende sale
på den første dag
strømmer det hvide lys
mod mit ansigt
som en søjle af is
blændet standser
jeg
mit åndedræt
på denne første dag.
På den anden dag
bryder floden op
med affaldet sejlende
som skælvende spor
til forladte byer
bag skæve
barakker
blå glimt
af metal
soldater
beskytter
frøkenen
der marcherer
med glasagtige
øjne
i den mørke stribe
fra månen
i snor
rækken af børn
disse tyste, blege
skygger
ingen klager lyder
dertil er forvisningen
for gammel
de mindste rækker
armene frem
jeg lukker mit hus
byder ingen
velkommen
på den anden dag.
På den tredje dag
trommer regnens sølvhamre
mod mit tag
tænderklaprende
flyder min krop ud
af spejlet
falder tungt som
en statue
et sted i havet
hvor
krigsskibe
som hajers skyggespil
tegner
gådefulde kort
og skitser
til sjælens
kirkegårde
havet pisker med halen
med en engels
tålmodighed
har det spejlet
søndage
døde
som gipsrelieffer
på den tredje dag.
På den fjerde dag
sejler blåsorte skibe
i luften
over min synkende
horisont
selv drejer jeg
en smuk bemalet
mumie
i tunge hvirvler
mod
bunden
havet er ikke
sort
billedtæppets
evigt skiftende
bølgelængder
kaster
i guld og rødt
brændende kul
mod
afsvedne
malerier
trykker
mine øjne ind
i et landskab
uden stjerner
på den fjerde dag.
På den femte dag
er hovedet skilt
fra kroppen
i et barmhjertigt hug
der ligger det
alene
og forbander
med rivende tunge
sin skæbne
mens det håbefulde kød
løsner sig
tyst flagrer det
som skrifttegn
på bølgerne
saltets diamanter
sliber sårene
til knoglen
med undren
mærker jeg
at min mund
er fyldt med sten
på den femte dag.
På den sjette dag
ligger alle spor af håb
dræbt
som vildfarne pilespidser
for mine fødder
i spejlets
yderste kant
stiger mit nøgne
billede
af havet
på denne sjette
dag
åbner jeg mit hus.
På den syvende
dag
skiller jeg
mine børn
fra det rådnende
tang
sætter frøkenen
i stolen
med havudsigt
mens jeg går mod
bjergene
spiller en violin
en vibrerende tone
dansende
som en arkaisk gudindes
lette fødder
på mit
hjemløse hovede
op af den
dampende jord
stiger
som en stjernekaster
navnløs glæde
på den syvende dag.
KAPTAJNEN
Hvor gerne
var jeg ikke
kaptajn
på mit livs sejlads
hvor ydmygende
at alle andre
end mit
glorværdige
jeg
styrer skuden
se blot
hvordan
jeg konstant
er henvist
til mine
gådefulde
drømme
og
agterenden
hvorfra jeg
med svedige hænder
prøver at rette
de værste
katastrofer
i navigeringen
fra
den person
der
intetanende
med guldtresser
og svingende
klasket
poserer
langs
promenadedækket.
"DEN UNIKKE GUIDE" - billeddigte
2004
- Forlaget Klim.
Billeder : Søs Brysch - Digte: Elisabeth Rygård
Her gengives 3 digte fra bogen
DEN UNIKKE GUIDE
uforudsigeligt
finder forpansrede dyr
vej til de lukkede haver
ÆGYPTEREN
en flyver
en prik i himlens blå
som Nefertite
dronning over en
udødelig civilisation
MOSAIK
lag for lag
skrabes mosaikken fri
frem stiger
billedet
lysende
vidner det om
originalen